Hop til hovedindhold

Nyt i UnityHub – opgavetyper, fejl og tilbageløb

Siden sidst har udviklingsdelen af UnityHub fået opgavetyper, fejl med sporbarhed og et mål for kvaliteten: tilbageløb. Opgaver viser nu kun det, der er klar, og arbejdstidsbalancen kan skjules for medarbejderne. Her er et overblik.

Opgavetyper​

  • Alle opgaver kan nu have en Type: Opgave, Ny funktion, Fejl eller Forbedring. Typen vælges ved siden af Status og Prioritet.
  • Typen vises som et ikon foran opgavenummeret, og under Opgaver kan du filtrere på den.
  • Typen vises kun, når Udviklingsplaner er slået til. Almindelige opgaver på Cases og tilbud får ikke flere felter.

Læs mere under Opgaver.

Fejl på udviklingsplaner​

  • En Fejl på en udviklingsplan har Alvorlighed, Fundet (I test eller Efter release), Stammer fra og Kilde.
  • Stammer fra er nummeret på den opgave, fejlen kommer fra – og skal udfyldes, når fejlen er fundet efter release. Så kan I altid spore, hvor en fejl kom fra.
  • Kilde er den Case, hvor kunden meldte fejlen. Supporttiden bliver på Case, rettelsen laves på planen.
  • En Kritisk fejl kan sættes i gang med det samme – også før den er godkendt som klar.
  • En opgave, der er oprettet under Opgaver, kan flyttes til den rigtige plan: vælg Udviklingsplan under Relateret til.

Læs mere under Udviklingsplaner.

Tilbageløb​

  • Planen viser nu Tilbageløb: fejl fundet efter release, der stammer fra planens opgaver, og hvor mange timer de har kostet i forhold til planen.
  • Intern omkørsel viser afviste resultater og fejl fundet i test.
  • Under Udviklingsplaner kan du skifte til Tilbageløb og se tallene pr. produktversion.
  • Grænserne for gul og rød sættes under Integrationsindstillinger – standard er 7 % og 12 %. Kun site managers og planens produktejer ser tallene.

Læs mere under Tilbageløb.

Fra Scrum til UnityHub​

En ny side for teams, der kommer fra Scrum – f.eks. Jira, Azure DevOps eller Axosoft. Den oversætter begreberne (Epic, User story, Sprint, Definition of Ready …) og viser hverdagen for udvikler, produktejer og planlægger.

Læs mere under Fra Scrum til UnityHub.

Opgaver viser kun det, der er klar​

  • Planopgaver, der endnu ikke skal arbejdes på, vises ikke under Opgaver, i mobilvisningen og under Min tid. En planopgave vises, når planen er aktiv, opgaven er Klar og lagt i den aktive periode.
  • Opgaver, der er i gang, vises altid. Slå Vis alle planopgaver til, hvis du vil se resten.

Læs mere under Opgaver.

Arbejdstidsbalance kun for HR​

  • En administrator kan nu slå Vis arbejdstidsbalance for medarbejderne fra. Så ser kun brugere med HR adgang balancen.
  • Medarbejderne ser stadig deres registrerede timer, norm og Mangler til norm.

Læs mere under Integrationsindstillinger.

Søgning i flere områder​

  • Søgningen finder nu også leads, muligheder og udviklingsplaner – kun dem, du har adgang til.

Læs mere under Søgning.