Hop til hovedindhold

Opsætning af tidsregistrering

Opsætningen laves under Administration. Gør det i denne rækkefølge:

  1. Slå Tidsregistrering til under Integrationsindstillinger.
  2. Opret registreringskategorier.
  3. Opret registreringsgrupper, og vælg hvilke kategorier hver gruppe giver adgang til.
  4. Giv medarbejderne en arbejdsplan, og tilføj dem til grupper under Tidsregistreringsadgang.
  5. Opret ikke-arbejdsdage, f.eks. helligdage.
  6. Bruger I rejsegodtgørelse, så tjek rejsesatserne.

Registreringskategorier​

Kategorier bruges til at placere tidsregistreringen i den rigtige sammenhæng. Du kan frit opbygge et hierarki, f.eks.:

  • Fravær
    • Ferie
      • Normal ferie
      • Feriefridage
    • Sygdom
    • Andet

Der registreres typisk kun på det nederste niveau. De overordnede kategorier bruges til gruppering, statistik og overblik.

FeltBetydning
Kategorinavn og BeskrivelseDet, medarbejderne ser
AktivInaktive kategorier kan ikke bruges til nye registreringer
Tillad fakturerbarMedarbejderne kan markere tiden som fakturerbar
FraværstypeKategorien er fravær og vises under fanen Fravær i Min tid. Farven bruges i fraværsoversigten
Tæller med i arbejdstidsbalanceKun relevant for fraværskategorier. Slået til (standard): timerne dækker dagens norm uden selv at ændre arbejdstidsbalancen – brug det til betalt fravær som ferie og sygdom. Slået fra: timerne dækker kun dagens norm med deres eget antal timer, så en dag, der ikke er fuldt dækket, trækker den manglende del fra arbejdstidsbalancen – brug det til ulønnet fravær, f.eks. Selvbetalt fri
Kræver beskrivelseMedarbejderen skal skrive, hvad tiden er brugt på
Kræver kundereferenceKategorien er til tid hos kunder. Den vises ved opgaver og ikke under fanen Intern i Min tid
Kræver dokumentationRegistreringen skal kunne dokumenteres
LønkodeKoden i lønsystemet, der bruges, når tiden overføres til løn
tip

En kategori med underkategorier kan ikke slettes. Flyt eller slet underkategorierne først.

Registreringsgrupper​

Grupper bestemmer, hvilke kategorier en medarbejder har adgang til – f.eks. Konsulent, Finans eller Projekt. Så ser medarbejderne kun det, der er relevant for dem.

Opret en gruppe med navn og beskrivelse, og sæt flueben ved de kategorier, gruppen omfatter. En gruppe, der er tildelt medarbejdere, kan ikke slettes.

Tidsregistreringsadgang​

Under Administration → Tidsregistreringsadgang tilføjer du hver medarbejder til en eller flere grupper.

Med Kategoritilvalg kan du give en enkelt medarbejder adgang til en kategori, som gruppen ikke dækker. Kun kategorier på nederste niveau kan vælges.

Arbejdsplan​

Arbejdsplanen angiver medarbejderens normtimer pr. ugedag og bruges til at beregne norm og arbejdstidsbalance. Den oprettes på medarbejderen under Administration → Medarbejdere på fanen Arbejdsplan:

FeltBetydning
Gælder fraHvornår planen træder i kraft. Ændres arbejdstiden, opretter du en ny plan
Man–SønTimer pr. dag – efter pause
Pause (minutter) og Pausen starterUlønnet pause, der trækkes fra én gang om dagen, når en registrering i kalenderen dækker pausen
Nulstil arbejdstidsbalance fra denne datoValgfri. Slået til på en ny plan: arbejdstidsbalancen starter forfra fra planens startdato – alt registreret før den dato tæller ikke længere med. Slået fra (standard): planen ændrer kun timetallet, arbejdstidsbalancen fortsætter uændret. Brug den, når I vil nulstille en medarbejders arbejdstidsbalance, uden samtidig at ændre timetallet – og omvendt, når timetallet skal ændres uden at nulstille saldoen

På medarbejderen angiver du også Lønnummer (bruges i lønfilen) og Registreringsnummer på egen bil (bruges på kørselsrapporten). Medarbejderen skal være knyttet til en bruger for at kunne registrere tid.

tip

Opret altid en ny arbejdsplan-række i stedet for at rette datoen på den eksisterende. Den gamle række dækker stadig sin oprindelige periode, så norm og historik for tidligere uger regnes rigtigt.

Ikke-arbejdsdage​

Under Administration → Ikke-arbejdsdage opretter du dage, hvor der ikke arbejdes – f.eks. helligdage. De påvirker normen.

FeltBetydning
Gælder forHele virksomheden eller én medarbejder
DatoDagen
AndelHel eller halv dag
KategoriDen kategori dagen registreres som
Gentages årligtDagen gentages hvert år

Rejsesatser​

Under Administration → Rejsesatser ser du satserne for diæter og kørsel pr. år. Skattestyrelsens skattefrie satser lægges automatisk ind for de år, UnityHub kender. Når Skat offentliggør et nyt år, kan du selv tilføje det.

Du kan også oprette egne satser. Den del, der ligger over Skattestyrelsens satser, udbetales som skattepligtig indkomst.

SatsBetydning
KostPr. døgn
LogiPr. nat
SmåfornødenhederPr. døgn
Km op til grænsen og Km over grænsenKørselssatserne pr. km
Grænse (km)Hvor mange km pr. år der køres til den høje sats
tip

Gemmer du nye satser, erstattes satserne for det år og den type. Registreringer, der allerede er gemt, beholder deres beløb.