Godkendelser
Under Mit arbejde → Godkendelser godkender du andres tidsregistreringer. Et tal på menupunktet viser, hvor mange der venter på dig.
Hvem godkender?
- Site managers kan godkende alle registreringer.
- Ejeren af en opgave godkender den tid, der er registreret på opgaven.
Du kan aldrig godkende dine egne registreringer – dem skal en anden godkende.
Siden vises kun, hvis jeres virksomhed bruger godkendelse. Det slås til og fra under Integrationsindstillinger.
Visninger
| Visning | Indhold |
|---|---|
| Afventer min godkendelse | Registreringer, du skal tage stilling til – med den ældste øverst |
| Afvist – afventer rettelse | Registreringer, du har afvist. Medarbejderen retter og gemmer igen |
| Godkendt af mig | Det, du har godkendt i perioden |
Filtrér på periode (Denne uge, Sidste uge, Denne måned, Sidste måned), kategori, eller søg på opgave, tekst og medarbejder.
Til højre ser du det, der kræver opmærksomhed – f.eks. Over estimat, når en opgave har brugt flere timer end estimeret. Klik på en linje for at se medarbejderens uge med arbejdsplan, registreret tid og arbejdstidsbalance. Har jeres virksomhed valgt, at kun HR ser arbejdstidsbalancen, vises den kun for godkendere med HR adgang.
Godkend eller afvis
- Markér registreringerne – eller klik Vælg alle der kan godkendes.
- Klik Godkend valgte – eller Afvis valgte og skriv en begrundelse.
Medarbejderen ser begrundelsen på registreringen under Min tid. Når den er rettet og gemt, sendes den til godkendelse igen.
Hver registrering behandles for sig. Har medarbejderen ændret en registrering, efter du åbnede listen, springes den over i stedet for at blive godkendt. Resultatet står i oversigten bagefter.