Opfølgning
UnityHub hjælper dig med at huske hvad der skal ske hvornår – ikke kun via Actions, men også via opfølgningsdatoer direkte på Cases og Tilbud. For Cases samler Caseopfølgning det, der snart kræver din handling. For tilbud sker opfølgningen direkte på listen over tilbud.
Caseopfølgning
Levering → Caseopfølgning viser:
- Sager hvor næste opfølgningsdato er inden for de kommende 7 dage
- Sager hvor udløbsdato for aftale er inden for de kommende 30 dage
- Sager hvor en af disse datoer allerede er overskredet
Sagerne grupperes pr. kunde, så du hurtigt kan se hvilke kunder der har flere ting i spil på samme tid. Du kan filtrere på f.eks. Abonnement og Aftale ok, og søge frit i listen.
Caseopfølgning og fliserne på Tilbud er et godt sted at starte dagen – de samler det der kræver handling lige nu, uden at du skal tjekke hver enkelt Case eller Tilbud manuelt.
Opfølgning på tilbud
Under Forretning → Salg → Tilbud følger du op direkte på listen:
- Flisen Opfølgning overskredet viser åbne tilbud, hvor opfølgningsdatoen er passeret – med antal og samlet tilbudssum.
- Flisen Udløber inden 14 dage viser åbne tilbud, der udløber inden 14 dage eller allerede er udløbet.
- Klik på en flise for at se de tilbud, den tæller.
- Listen har kolonnerne Opfølgningsdato og Næste skridt?, så du kan sortere efter, hvad der skal følges op først.
- Brug Mine tilbud / Alle tilbud og Ansvarlig for at se dine egne eller en kollegas tilbud.
Felterne
Cases og tilbud bruger de samme felter til opfølgning:
| Felt | Betydning |
|---|---|
| Opfølgningsdato | Hvornår du selv har sat at der skal følges op |
| Næste skridt? | Fri tekst – hvad skal der konkret ske ved opfølgningen |
| Udløbsdato for aftale | Hvornår en aftale eller et tilbud udløber |
Fordi opfølgningsdatoen er et felt du selv sætter og opdaterer løbende, er det vigtigt at holde den ved – ellers forsvinder sagen fra opfølgningsoverblikket, selvom der stadig er noget der skal ske.