Stand-up og burndown
Stand-up
Stand-up er lavet til det daglige morgenmøde på en fælles skærm (TV eller delt skærm i Teams). Den gennemgår teamet person for person. Åbn den med knappen Stand-up på perioden under Levering → Udvikling → Perioder.
For hver person vises:
| Kort | Indhold |
|---|---|
| I går | Det, personen har registreret den forrige arbejdsdag (mandag viser fredag), samlet pr. opgave. Kommer direkte fra tidsregistreringen – fravær vises ikke |
| I dag | Personens egen note og de åbne opgaver i perioden |
| Blokeret | Hvad personen venter på – rød, når personen har markeret sig som blokeret |
Under kortene vises signaler, f.eks. overbelastning, en opgave i gang uden timer, en opgave tæt på eller over estimatet, en opgave i gang der ikke er klar, et resultat der venter på godkendelse, ingen registrering i går eller ingen note.
- Skift person med Forrige / Næste (eller piletasterne og mellemrum). Bland giver en tilfældig rækkefølge.
- En timer på 2 minutter hjælper med at holde tempoet. Den bliver rød, når tiden er gået.
- Øverst ses perioden, hvilken dag i perioden det er, belastningen og hvem der er væk. Hvorfor nogen er væk, vises aldrig.
- Personlinjen øverst viser, hvem der er gennemgået (grøn), hvem der er væk (overstreget), og hvem der er blokeret (rød ring).
Til stand-up ser alle med adgang til Perioder hele teamet.
Min stand-up
Med Min stand-up skriver du din egen note inden mødet:
- I går udfyldes automatisk fra din tidsregistrering.
- I dag vil jeg – hvad du vil nå i dag.
- Blokeret af – hvad du venter på.
- Jeg er blokeret – sæt flueben, så det vises med rødt til stand-up.
Tryk Gem. Der er én note pr. person pr. dag, og den kan kun rettes samme dag. Tømmer du alle felter, slettes noten.
Du finder Min stand-up på perioden og i mobilvisningen under Mere → Min stand-up. På telefonen ser du også dine opgaver i perioden og kan åbne dem. Er der ingen aktiv periode, kan noten stadig gemmes.
Burndown
Kortet Burndown på perioden viser, hvordan det resterende arbejde falder i løbet af perioden:
| Linje | Betydning |
|---|---|
| Blå linje | Det, der resterer på opgaverne dag for dag |
| Grå stiplet linje | Den ideelle linje fra start til 0 |
| Gule søjler | Opgaver tilføjet undervejs |
| Blå stiplet linje | Prognosen for en løbende periode – ud fra kapaciteten til opgaver |
Under kurven står, om I bliver færdige før slut, eller hvor mange timer der er tilbage ved slut. Ser du flere end dig selv, kan du vælge Alle eller en enkelt person.
Kurven bygger på et dagligt øjebliksbillede, så den ændrer sig ikke bagud, når opgaver flyttes mellem perioder. Billedet tages, når perioden startes og lukkes, og når nogen åbner perioden eller stand-up. Dage hvor ingen har åbnet dem, får intet punkt – kurven går så direkte til næste dag.